23948sdkhjf

Sig ja til valgkamp foran butikken

Byrådskandidater skal have lov til at dele valgmateriale ud foran butikkerne forud for kommunalvalget. Det mener De Samvirkende Købmænd.
I forbindelse med kommunalvalget den 21. november, skal byrådskandidater have lov til at dele valgmateriale ud foran butikkerne.

Det mener De Samvirkende Købmænd, fortæller organisationen i en pressemeddelelse.

- DSK's holdning er meget klar. Det er og bliver den enkelte købmænd, som bestemmer, hvem der må uddele hvad fra butikkens parkeringsplads eller foran butikken, hvis der - vel at mærke - ikke er tale om et offentligt areal, siger DSK's adm. direktør John Wagner.

Han ser gerne, at de lokale politikere får lov at bruge kundestrømmen hos købmanden som platform for deres budskaber i valgkampen:

- Vi kræver, at politikerne lytter til os, når den lokale erhvervspolitik fastlægges. Så må vi også tillade politikerne at få vælgerne i tale, når de er på vej til og fra den lokale detailhandel. Det handler jo også om demokrati, samfundsansvar og lokalt engagement.

Forud for kommunalvalget for fire år siden blev flere byrådskandidater, der ville uddele valgmateriale foran butikker hos Coop og Dansk Supermarked, bortvist.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141